Ålegræs er en unik havplante. Ålegræsbede er levested og spisekammer for både fisk og fugle og spiller en helt afgørende rolle for havets biodiversitet. Samtidig kan ålegræs være med til at sikre vores stormhærgede kyster mod erosion.
På bare 100 år er to tredjedele af Danmarks ålegræs forsvundet bl.a. som følge af for stor kvælstofudledning, klimaforandringer, fiskeri med bundslæbende redskaber og byggeri langs kysten. Det går bl.a. hårdt ud over de små torsk, der bruger ålegræsengene som trygge fiskebørnehaver, indtil de er klar til livet på åbent hav.
Over 1000 danskere deltog
Derfor har Tænketanken Hav taget initiativ til "Danmark Planter Ålegræs". Det foregik d. 8. juni ved 32 udplantningssteder på tværs af landet, og ca. 1000 mennesker mødte op og var med til at gøre en forskel.
Danmark Planter Ålegræs igen i 2025 og 2026, hvor alle kan møde op og sætte fokus på havet. I 2025 er datoen også d. 8. juni.
Loading...
Det Store Ålegræsinitiativ er udviklet af Tænketanken Hav og drives i samarbejde med videnskabelig partner Syddansk Universitet med støtte fra Nordea-fonden. Desuden støttes projektets udplantninger i storskala, i Assens, Horsens og Vejle, også af VELUX FONDEN. Det er et tre-årigt projekt, hvor danskerne hvert år i juni er inviteret med, når “Danmark Planter Ålegræs” ved et af de mange udplantningssteder på tværs af landet.
Gennem konkret handling kan alle være med til at sætte fokus på havets tilstand og skabe fælles motivation for at omstille den måde, vi som samfund bruger havet på.
Det Store Ålegræsinitiativ er også et unikt videnskabeligt citizen science projekt, hvor frivillige laver testudplantninger og indsamler data om Danmarks ålegræsbestand, så både forskere og borgere kan følge ålegræssets tilstand og genopretning over tid.
Men initiativet kan ikke stå alene. Derfor arbejder Tænketanken Hav generelt for at engagere en bred vifte af aktører, der sammen vil handle for at reducere presset på havet og genskabe den tabte danske havnatur.
Det Store Ålegræsinitiativ er udviklet af
Tænketanken Hav og SDU med støtte fra Nordea-fonden.
Har du spørgsmål til Det Store Ålegræsinitiativ, er du altid velkommen til at kontakte de ansvarlige for projektet. For pressehenvendelser og henvendelser vedrørende kommunikation
Senior kommunikationskonsulent
+45 3092 0003
arm@taenketankenhav.dk
For henvendelser vedr. projektet, samarbejde og øvrige spørgsmål
Projektleder
+45 3092 0004
imj@taenketankenhav.dk
Vi stiller altid gerne op til interviews eller svarer på opklarende spørgsmål, hvis det er inden for vores ekspertiseområde.
For pressehenvendelser, henvendelser vedrørende kommunikation samt henvendelser vedrørende medlemskab og samarbejde
For øvrige henvendelser